Vi er registreret ved Styrelsen for Patientsikkerhed Spar 25% på din første behandling*

Permanent hårfjerning med IPL laser

Mange kæmper dagligt med gener som indgroede hår og røde knopper efter barbering. Nogle drømmer blot om at slippe for den tidskrævende og ofte irriterende daglige barberingsrutine. Hvis dette er tilfældet, så ville permanent hårfjerning med IPL laser være den rette behandling for dig.

Hos Allure har vi mange års erfaring og du vil blive behandlet af en af vores specialuddannede sygeplejersker.

Vi benytter IPL laser fra Nordlys Candela som er en af hudlægernes foretrukne IPL lasere. Nordlys er FDA godkendt og der er lavet mange videnskabelige studier, hvilket bekræfter apparatets effektivitet og sikkerhed.

 Book din konsultation

Hvad IPL laser og hvordan virker det?

IPL står for Intens Pulserende Lys. Det er en laser, som anvender lys med forskellige bølgelængder.

Under behandlingen af uønsket hårvækst, indstilles maskinen til at rammen pigmentet i håret. Lyset ledes igennem huden og ned i hårsækken, hvor lyset omdannes til varme så hårsækken ødelægges. Derfor vil de behandlede hår ikke komme igen. Fordi at laseren rammer pigmentet i håret, er det ikke muligt at behandle hvide, røde og grå hår, da denne hårtype ikke indeholder pigment og derved ikke vil reagere på behandlingen.

Områder der kan behandles:

  • Hele ansigtet og hals
  • Bryst og mave
  • Linje fra navlen og ned
  • Rundt om brystvorter
  • Armhuler
  • Skulder, nakke og ryg
  • Arme og hænder
  • Intimområdet
  • Ben og fødder

Hvor mange behandlinger skal der til?

Hos Allure anbefaler vi at man skal have 8-10 behandlinger med IPL laser mod uønsket hårvækst. Dog varierer hårvækst fra person til person og antallet af behandlinger vil være individuelt.

Hår vokser i forskellige vækstfaser og der er kun 20% hår aktiv af gangen. Derfor skal man have flere behandlinger, for at ramme de forskellige vækstfaser. Når man har lavet en behandling for permanent hårfjerning, skal vi afvente at de behandlede hår går til grunde og den nye vækstfase starter. Dette tager typisk mellem 3-6 uger, afhængig af hvilket område vi behandler. Derfor skal der også gå 3-6 uger mellem hver behandling.

Resultat

Når behandlingsforløbet mod uønsket hårvækst med IPL laser afsluttes, skal man forvente at være 80-95% hårfri. De hår der vil være tilbage, vil være lyse hår eller dun som IPL laser ikke reducere.

Da hår er hormonelt betinget, kan der med tiden dannes enkelte nye hår. Hvis disse er mørke kan de også fjernes og kræver typisk én behandling. Studier viser at ca. 1% ikke vil opnå den ønskede effekt om at være helt hårfri, men blot reduceret hårvækst.

Behandlingsforløb

Konsultation:
Forud for behandlingen med IPL laser skal du konsulteres af en af vores specialuddannede sygeplejersker, som vil vurdere og planlægge netop dit behandlingsforløb ift., hvor mange behandlinger du skal forvente og om dine hår kan behandles.

Til konsultationen vil du modtage mundtligt og skriftligt information omkring behandlingen og eventuelle bivirkninger.

Ventetid:
Der er ikke betænkningstid før en IPL behandling.

Behandling:
Inden din behandling skal du skrabe området, så der ikke er synlige hår. Derefter renses området og der påføres gele, som leder lyset fra IPL laseren ned gennem huden. Under selve behandlingen mærkes der varme. Hvert skud varer et sekund og er derfor hurtig overstået. Smerteniveauet kan sammenlignes med voks.

Efter behandlingen:
To uger efter din behandling med IPL laser, vil de behandlede hår afstødes, hvilket gør at hårsækken løsner sig og hårene derfor vil falde ud.

Samtykkeerklæring

Når du skal behandles hos Allure, vil du modtage en samtykkeerklæring både på mail og fysisk til din konsultation. Heri står den skriftlige information om behandlingen, og vi anbefaler, at du har læst den, inden du møder til din konsultation, hvis du har spørgsmål. Til din konsultation modtager du mundtlig information om behandlingen. Du er altid velkommen til at medbringe en pårørende til konsultationen. Efter du har modtaget den mundtlige og skriftlige information, må du behandles.

Book din konsultation Læs mere om Allure
Copyright © 2023 - Allure Medical Aesthetic Clinic, CVR: 44169940